børn er kilden til både glæde og bekymring. heldigvis mest af det første. lige i tiden ved vi dog ikke om vi skal grine eller græde herhjemme, vores 4½ år gamle tvillingedreng har endelig lært at lave stort på toilettet, en bedrift som vi som forældre har ventet længe på. hans kære tvillingesøster har selvfølgelig været aktiv på dette område i nærmest en menneskealder, men knejten stolede ikke rigtigt på det der toilet, der var noget fishy ved det. vi har prøvet alt i over et år lige fra at love guld og grønne skove i form af fine gaver der hang på toilet væggen, til pædagogiske lange snakke om fordelen ved toiletter. Det eneste vi fik ud af det var en temmelig forstoppet dreng, der sked kanonkugler.det skal lige siges at udover det med stort, har han været blefri i et år, tør om natten, næsten lige så længe, der var bare lige det sidste der manglede.
tilsidst fik farmand nok, og blev enig med sig selv om at nu skulle der mandlig input til, så han brugte en lille uge på at sidde og holde bettemanden i hånden, mens han sad på toilettet, og stor var dagen da der lød det første plop, og siden er der kommet mange flere. herligt, at tænke sig at man kan blive så glad for at se en pølle flyde rundt i toilettet. men ak, lykken varede kort, indenfor en uge ,begyndte drengen og stamme, nu løber han rundt og kan ikke sige 3 sammenhængende ord uden at stamme. og jeg er forundret, jeg var slet ikke klar over at der muligvis er en forbindelse mellem ens evner til lande en ordentlig én og tale. havde jeg vidst det, måtte han da 10 gange hellere beholde bleen på og lykkeligt pludre videre. men nej, sådan gik det ikke. jeg har googlet hele problematikken omkring stammeri og intet sted står der noget om lige netop denne sammenhæng.
der står heldigvis en masse lærerigt om hvordan man skal forholde sig ift. børn der stammer, det handler i bund og grund om at være tålmodig, give drengen tid til at tale, holde øjenkontakt og ikke se væk når han stammer, derudover er det vigtigt at anderkende at det svært for ham at tale, her kan man man sige, jeg kan se det er svært for dig at sige det du gerne vil, man skal dog holde sig fra gode råd, som f.eks at sige træk lige vejret, tal langsomt, prøv igen m.v
så det gør vi, og jeg synes det har en effekt, børnene har nu haft ferie i knap 1 uge og stammen er på nedadgående, den er ikke væk, men det går fremad. det er dog en finurlig ting synes jeg.
livet er sommetider lidt mærkeligt og giver de sjoveste udfordringer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar